Jeg har nævnt ham før, ham min mand.
I efteråret forelskede jeg mig i en coverstitch symaskine, en Janome 2000 cpx CoverPro. En coverstitch laver sømmen man kender fra t-shirts, og bruges til oplægning, og jeg var helt syg efter at eje en, og besluttede at se om den kom på udsalg til black friday. Det gjorde den faktisk, og med den smule rabat der var på den, de lidt billige priser i England og pundets kurs, sneg den sig ned på lige under 4000 kr. Jeg overvejede og jeg snakkede og snakkede og snakkede om den. Kemifar syntes jeg skulle købe den, som belønning for at have klaret det her hårde, hårde år, men jeg havde ikke råd. Hvis der skulle gives julegaver overhovedet, var det ikke muligt, og jeg tog den voksne beslutning ikke at bestille den (og vente og se om der måske kom bonus til foråret, og så se på det til den tid).
Fast forward til 15. december, Kemifars og min årsdag, 13 år i år. Vi giver traditionelt gaver til årsdagen, og jeg havde købt en bog til Kemifar han havde ønsket sig, en lidt personlig en, og jeg var egentlig godt tilfreds med mit valg. Jeg har været sløj den sidste uges tid (møgforkølelse), så da han stod op morges for at lave morgenmad lod han mig sove videre. Da jeg stod op da Møffen vågnede, og vi gik ind i stuen med gaven til Kemifar, stod der en kæmpe pakke på spisebordet. Sådan en der lige akkurat er på størrelse med en coverstitch. Meeen, det kan der være mange ting der er (jeg har f.eks. ønsket mig en ny hovedpude, den kunne sagtens være på den størrelse).
Kemifar åbnede sin gave først (som så lidt sølle ud ved siden af den gigantiske pakke) og blev glad for bogen, og så var det min tur. Jeg hev papiret af, og der stod den. Præcis den maskine jeg havde ønsket mig så brændende, og den var til mig.
Men jeg kunne ikke straks lege med den, da dagen var afsat til at pakke flyttekasser for min far, og da vi kom hjem ved 19-tiden her til aften skulle der lige ryddes op, Møffen skulle i bad og puttes, og så blev klokken hurtigt halv ni.
Og så spørger min dejlige mand om jeg ikke skal ned i syværelset og afprøve min maskine. Det skulle jeg naturligvis, og ved I hvad – den kører som en drøm!
