Categories
Ting til Børn

Voksipose (og lignende)

Da jeg var gravid, og prøvede at finde hoved og hale i hvad man skal anskaffe sig til sådan en lille størrelse, stødte jeg på voksiposer. En slags sovepose som man snører barnet ind i, og som kan bruges i stedet for en lift. De fleste steder blev den beskrevet som fuldstændig uundværlig, men uden at jeg rigtig kunne læse mig frem til hvorfor. Til sidst endte vi med at vælge den fra, fordi jeg ikke rigtig kunne gennemskue den.
Da Møffen så var blevet født, spurgte min veninde om vi ville låne deres voksipose (som godt nok er et andet mærke end voksi), og jeg tænkte at det ville vi da gerne, så kunne det jo være jeg kunne gennemskue den. Samtidig arvede vi en masse tøj og ting fra Kemifars kusine, heriblandt en voksipose (denne fra Brio, jeg har altså ingen erfaring med dem fra Voksi).
Da Møffen var et par uger gammel prøvede jeg at pakke ham ind i en af poserne, og han forsvandt nærmest. Jeg kunne slet ikke se at det skulle være smart? Poserne fik lov at ligge i et hjørne og samle støv.
Fast forvard til 4 måneder, hvor vi anskaffede os en Trille Jogger klapvogn. I begyndelsen fik Møffen en flyverdragt på i klapvognen, og jeg overvejede om han kunne have en dyne på uden at den faldt af. Og så slog det mig, voksipose. Jeg fandt begge poser frem, konstaterede at den min veninde havde lånt mig havde to huller (til en barnevognssele), og den vi havde arvet havde huller til en trepunktssele – men klapvognen har en fempunktssele. Jeg målte op og klippede huller i både pose og dyner (i den arvede pose, ikke den lånte).
Så monterede jeg posen i klapvognen, og der har den ligget lige siden. Klapvognen kan ovenikøbet slås sammen med posen i!
Den anden pose, som jeg lånte af min veninde, bruger vi i barnevognen, hvor den er rigtig praktisk til et lille bæst som mit, der sparker dynen af 🙂
Min konklusion på voksiposer er at de er rigtig praktiske når babyerne bliver lidt større, især til brug i klapvogn.Pixizoo har sove/køreposer her (affiliate link)

“Voksipose” i Babytrold Jogger Klapvogn
Categories
Ting til Børn

Vovse


I barselsgave fik vi en “vovse” af min faster. Vovsen er en sengerand til tremmesengen, som kan købes færdig eller syes efter et mønster, begge dele kan bestilles her. Den er lavet af ByCosinus, og vi er vilde med den. 


Den blev lagt i tremmesengen da den kom hjem til os, og den gør lige tremmesengen lidt mere hyggelig (og lidt mindre, når man bare er en lille Møffe).
Nu hvor Møffen er begyndt at sove på siden, putter han sig op mod vovsen. Når han vågner om morgenen, ligger han og griner i sin tremmeseng, mens han laver “bænkpres” med vovsen (så ved jeg at han ikke vil sove mere).
Vi er meget glade for vores vovse, og min plan er at den skal med over i hans næste seng, når det engang bliver aktuelt. Jeg har også anskaffet mønstret, og planlægger at sy en vovse til min veninde der er gravid.