Categories
Graviditet og Fødsel

Hvornår fortæller man at man er gravid?

Lad mig starte indlægget med at understrege at jeg ikke er gravid. Jeg sad bare og tænkte tilbage på min graviditet, og på hvordan og hvornår vi fortalte om graviditeten.

Den første samtale hos lægen sluttede med at hun anbefalede os ikke at fortælle det til for mange endnu, fordi der er så mange graviditeter der går til grunde så tidligt i forløbet, at det kan være meget hårdt hvis man skal fortælle alle at man alligevel ikke skulle have en baby.

Jeg var meget plaget af kvalme i min graviditet, fra en uge efter jeg testede positiv, og det besværliggjorde at holde graviditeten skjult. Min søster holdt kandidatfest en uges tid efter jeg testede positiv, og selvom kvalmen først slog igennem dagen efter, så var jeg bare SÅ træt den aften.

Vi fortalte det til vores forældre og min søster weekenden efter første lægebesøg. Min far blev lokket ud i huset (med grunden at han skulle hjælpe med at hænge ting op) og min mor fik et telefonopkald, idet hun var i Sierra Leone på arbejde. Jeg ville faktisk gerne have ventet nogle uger mere, og have fortalt min mor det ansigt til ansigt (jeg havde sådan en ide om at købe de der mormor og morfar krus, pakke dem ind og give dem til mine forældre eller at fortælle hende det i lufthavnen når hun kom hjem), men jeg var så dårlig at jeg havde brug for at kunne snakke med mine forældre om det. Kemifars forældre fik et frokostbesøg med nyhedsoverrækkelsen.

Arbejdet var en anden sag, her gættede en af mine gode kollegaer det fordi jeg var så dårlig (ikke som i “Du er gravid!”, men som i “Jeg synes lidt du skal tage en graviditetstest, for symptomerne lyder altså lidt sådan”, hvorefter jeg brød grædende sammen – hun var til gengæld en stor hjælp i forhold til at skjule det. Min teamleder fik det af vide et par dage efter, fordi jeg var så dårlig at jeg flere gange var nødt til at blive hjemme. Mit team var i forvejen “orlovsramt”, så der var rigtig mange kommentarer om hvem der mon blev gravid næste gang og at vi andre endelig ikke måtte blive gravide (fra de lidt ældre kollegaer, aldrig fra ledelsen) fordi det ville være en hård belastning for teamet. Det var ikke en sjov periode, her var min betroede kollega en stor hjælp til at gå ind og styre samtalen i andre retninger, eller foreslå sig selv som næste graviditetsmulighed. Jeg gik med seabands for at tage toppen af kvalmen (jeg er ikke sikker på hvor meget de virkede), og når folk lagde mærke til det sagde jeg at jeg havde fået en infektion på balancenerven som gjorde mig svimmel og gav mig kvalme.

Det er interessant hvor “udsat” man er for nysgerrighed i forhold til graviditet når man er kvinde “i den fødedygtige alder” og hvor mange (nok velmenende) bemærkninger man får med på vejen. Bemærkninger om hvornår man skal have børn, skal det ikke være snart, er man mon allerede gravid? En kollega fortalte mig at hun holdt op med at drikke alkohol når de besøgte hendes svigerforældre, for ikke at afsløre sig selv når hun en dag blev gravid. En af mine veninder kommenterede engang at det var upraktisk at jeg ikke drak alkohol, for hvordan skulle man så kunne gætte om jeg var gravid.
Jeg har også altid tænkt at kommentarerne omkring “om man ikke snart skal have en lille en” var enormt ufølsomme, tænk hvis man ikke kan blive gravid? Tænk hvis man har en række spontane aborter bag sig? Eller hvis man bare ikke vil have børn, og ikke gider skulle forsvare det synspunkt hele tiden?

Jeg tror min holdning til spørgsmålet “Hvornår fortæller man at man er gravid?” er når man selv har lyst. Jeg vil dog anbefale at man som par bliver enige på forhånd! Jeg mener så også at alle skal blande sig HELT uden om andre menneskers “graviditetstilstand”, undgå bemærkninger om hvorvidt folk ikke snart skal være gravide eller i den anden grøft at folk ikke må blive gravide. Hvis nogen siger nej til alkohol, så lad være med at spørge dem om de er gravide, bare tilbyd dem en sodavand eller danskvand i stedet.
Hvis en veninde klager over ømme bryster, træthed og kvalme, så synes jeg ikke det er et problem at foreslå hende at tage en graviditetstest – men lad være med at spørge ind til resultatet!

Categories
Graviditet og Fødsel

Hvad du ikke vidste om at være gravid

Godt nytår og velkommen til 2018!
Vi fejrede aftenen på matriklen, med en flok kemi-venner, herunder en gravid kemi-veninde og en anden kemi-venindes 2-årige.
Møffen klarede aftenen fint, men Missen syntes bestemt ikke fyrværkeriet var sjovt, og tilbragte det meste af aftenen under kravlegården.
Jeg kom tidligere i dag til at tænke tilbage til min graviditet (Møffen blev 7 måneder i går), og hvor meget jeg ikke kunne fordrage at være gravid. Jeg elskede opmærksomheden man får som gravid og jeg elskede idéen om at være gravid, men jeg havde det faktisk rigtig dårligt det meste af tiden. Jeg tænkte undervejs på at skrive en liste over de ting der i en eller anden udstrækning kom bag på mig mens jeg var gravid, og den kommer her:
– Større bryster
Jeg vidste godt at man får større bryster under graviditeten. Hvad jeg ikke vidste er hvor pisseirriterende større bryster er! De var ømme, jeg kunne ikke ligge ordentligt uden de var i vejen og jeg blev ved med at støde tind ind i dem, fordi jeg ikke var vant til dem. Hvis jeg kunne sende en besked tilbage til 16-årige mig, ville det ikke være “det skal nok gå” eller “ham der din småirriterende ven (Kemifar), ham skal du holde fast i”, men derimod “du ender aldrig på mere end en lille A-skål – og det er helt i orden!”.
Jeg vænnede mig dog til dem efterhånden.
– Kvalme
Morgenkvalme har vi alle sammen hørt om og også at det som regel går væk efter første trimester. Jeg havde heldagskvalme fra 1. oktober til midten af februar, og derefter bare lidt kvalme jævnligt… puha.
– Næseblod
Den øgede blodcirkulation i kroppen (og den øgede mængde blod) giver forhøjet risiko for næseblod. Og blødende tandkød.
– Presset blære.
Jeg vidste godt at man skal tisse ofte som gravid. Men det kom alligevel bag på mig HVOR ofte jeg skulle forbi toilettet. I det mindste var mine kollegaer godt underholdt af det.
– Parasit
Du vokser et levende væsen inde i din krop. Hvis du nogle gange synes det er en lille smule freaky, så er du ikke alene! For mig handlede det meget om at prøve at lade være med at tænke på det, og så forsøge at behandle det med humor. Nøj hvor fik jeg mange forargede blikke når jeg omtalte ham som min (tidsbegrænsede) parasit.
– Træthed
Sååå træt. Jeg har aldrig i mit liv været så træt. Og så kan man se frem til at der kommer en lille baby og ødelægger ens nattesøvn.
– Graviditet er ikke en sygdom
Det læser og hører man mange steder, og det er jo også rigtigt nok. Men jeg havde det nu som om jeg havde en snært af forkølelse under hele min graviditet (nogle gange mere end en snært!). Jeg følte mig simpelthen syg.
– Man kan få hæmorider EFTER fødslen!
Det syntes jeg altså var rigtig tarveligt, en uge efter!
– Laaangt ned til gulvet
og til dine sko. Gå efter noget uden snørebånd!
Listen bliver muligvis udvidet efterhånden som jeg kommer i tanke om mere, men den illustrerer meget godt at jeg ikke nød min graviditet synderligt. Jeg elsker Møffen over alt på jorden, men fuck hvor jeg ikke elskede at være gravid. Og det er helt normalt og helt okay!