Categories
Familieliv Syværelset

Ham der, min mand!

Jeg har nævnt ham før, ham min mand.
I efteråret forelskede jeg mig i en coverstitch symaskine, en Janome 2000 cpx CoverPro. En coverstitch laver sømmen man kender fra t-shirts, og bruges til oplægning, og jeg var helt syg efter at eje en, og besluttede at se om den kom på udsalg til black friday. Det gjorde den faktisk, og med den smule rabat der var på den, de lidt billige priser i England og pundets kurs, sneg den sig ned på lige under 4000 kr. Jeg overvejede og jeg snakkede og snakkede og snakkede om den. Kemifar syntes jeg skulle købe den, som belønning for at have klaret det her hårde, hårde år, men jeg havde ikke råd. Hvis der skulle gives julegaver overhovedet, var det ikke muligt, og jeg tog den voksne beslutning ikke at bestille den (og vente og se om der måske kom bonus til foråret, og så se på det til den tid).
Fast forward til 15. december, Kemifars og min årsdag, 13 år i år. Vi giver traditionelt gaver til årsdagen, og jeg havde købt en bog til Kemifar han havde ønsket sig, en lidt personlig en, og jeg var egentlig godt tilfreds med mit valg. Jeg har været sløj den sidste uges tid (møgforkølelse), så da han stod op morges for at lave morgenmad lod han mig sove videre. Da jeg stod op da Møffen vågnede, og vi gik ind i stuen med gaven til Kemifar, stod der en kæmpe pakke på spisebordet. Sådan en der lige akkurat er på størrelse med en coverstitch. Meeen, det kan der være mange ting der er (jeg har f.eks. ønsket mig en ny hovedpude, den kunne sagtens være på den størrelse).
Kemifar åbnede sin gave først (som så lidt sølle ud ved siden af den gigantiske pakke) og blev glad for bogen, og så var det min tur. Jeg hev papiret af, og der stod den. Præcis den maskine jeg havde ønsket mig så brændende, og den var til mig.
Men jeg kunne ikke straks lege med den, da dagen var afsat til at pakke flyttekasser for min far, og da vi kom hjem ved 19-tiden her til aften skulle der lige ryddes op, Møffen skulle i bad og puttes, og så blev klokken hurtigt halv ni.
Og så spørger min dejlige mand om jeg ikke skal ned i syværelset og afprøve min maskine. Det skulle jeg naturligvis, og ved I hvad – den kører som en drøm!

Categories
Familieliv

Ham gad jeg godt være gift med

Jeg ligger i sengen og kan ikke sove. Det kunne jeg heller ikke i går. Jeg ved ikke om det er weekendens skubbede døgnrytme, eller hvad det er, men jeg er træt men vågen.
Jeg har skruet helt ned for lyset på min skærm og ligger helt stille, for ikke at vække Kemifar, som sover ved siden af mig.
Og det er faktisk Kemifar det skal handle om. Jeg så en overskrift på Politiken, “Ham gad jeg godt være gift med”. Min første tanke var “og det er jeg også”.
Jeg har giftet mig med mit livs kærlighed. Tanken om vores bryllup får mig til at smile, introen til vores sang giver mig sommerfugle i maven, og da jeg så ham holde Møffen på operationsstuen strømmede kærligheden igennem mig.
Han passer på mig når jeg selv glemmer at gøre det, han er en FANTASTISK far og jeg er så heldig at jeg har ham. Nu vil jeg slukke telefonen, og prøve om jeg kan putte mig ind til min mand, uden han vågner.
Godnat derude.