Category: Graviditet og Fødsel

Categories
Familieliv Graviditet og Fødsel

Nyt

Billede fra Pixabay.com

Ja, det er ved at være noget tid siden jeg har været aktiv herinde. Lidt over 5 måneder for at være præcis, og det er der nok flere grunde til, men den primære er at jeg er gravid. Jeg er faktisk så gravid at der kun er ca. 4 uger tilbage til det er meningen at vores lille dreng skal komme, ved planlagt kejsersnit.

Da jeg var gravid med Møffen blev jeg aldrig rigtig glad for at være gravid. Jeg var glad for at vi blev gravide temmelig hurtigt og for at vi skulle have et barn, men jeg havde kvalme fra en uge efter jeg testede positiv, til han kom ud. De sidste 3 måneder en lidt mere afdæmpet kvalme, hvor jeg trods alt ikke havde “dry-heaving” dagligt, men stadigvæk let kvalme meget af tiden. Min første graviditet var på papiret fuldstændigt problemfri, og endte ud i en 46 timers fødsel der sluttede med et akut kejsersnit.

Denne gang har det været lidt anderledes. Ikke med kvalmen, det har været fuldstændigt det samme, men jeg er døjet med mere ubehag, følt mig mere besværet og mere brugt. Nu har jeg også meget halsbrand. For ikke at nævne en svampeinfektion der bare ikke vil gå væk, en moderkagebiopsi (der gudskelov viste at der ingen genetiske problemer var) samt en glucosebelastningstest (stærkt sukkervand, på tom mave, med morgenkvalme. Bvadr. Heldigvis var der ingen graviditetssukkersyge).

Men det sværeste har nok være Møffen. Han har reageret en del på at jeg ikke har kunnet så meget, både på grund af kvalmen, men også ondt i ryggen og humørsvingninger på grund af hormoner. Han reagerer på at ville have mor til at gøre ALTING, og det er dybt frustrerende at måtte sige nej til meget, når jeg egentlig gerne vil. Det betyder også at jeg overanstrenger mig, og så betaler prisen efterfølgende med ondt i ryggen, mange plukveer og ubehag.

Det værste er den dårlige samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed. For når barnet stor-hyler i sin fars arme at han vil have mor, og jeg vitterligt ikke kan, så er der ikke meget andet at gøre end at krybe sammen på sofaen og stor-tude, mens Kemifar tager slæbet med det hylende barn. Jeg glæder mig til ikke at være gravid mere, selvom jeg godt ved det så bliver hårdt på andre måder.

Categories
Graviditet og Fødsel Ting til voksne

Fossflakes Comfort-U graviditetspude

Billede venligst udlånt af FossFlakes. https://fossflakes.com/dk/

Alle billeder er taget af Fossflakes, som har været så venlige at lade mig låne dem til dette indlæg (https://fossflakes.com/dk/). Jeg er på ingen måde blevet økonomisk kompenseret for dette indlæg.

Kaffemaskinesnak

Faktisk begyndte det ved et tilfælde. Jeg var gravid med Møffen, og ca. 4 måneder henne. En kollega og jeg stod ved kaffemaskinen og snakkede, da en anden kollega kom over og hilste på. Hun betroede os at hun også var gravid, og at hun havde glædet sig til at tage sin graviditetspude frem. Jeg blev nysgerrig og spurgte hvad en graviditetspude var, og hun beskrev den som en stor, U-formet kropspude der aflaster bækken og ryg når man sover med den. På det tidspunkt var jeg allerede begyndt at sove med flere puder mellem knæene, så jeg blev straks interesseret.

Billede venligst udlånt af Fossflakes. https://fossflakes.com/dk/

Research og ønskelister

Jeg lavede lidt research, for at læse mere om denne “graviditetspude”, og fandt hurtigt frem til Fossflaskes Comfort-U puden, som desværre var lidt dyrere end jeg lige havde råd til bare at købe. Da det var november besluttede jeg mig for at skrive den på min ønskeseddel, da både min 30 års fødselsdag og julen jo var lige om lidt. Jeg snakkede rigtig meget om puden, og da jeg opdagede at coop.dk havde den på tilbud, sendte jeg fluks en mail til både min mor og Kemifar med linket.

Juleaften

Juleaften holdt vi hjemme hos mine forældre, og der lå en ganske lille pakke under juletræet til mig. Pakken var fra mine forældre, og inden i pakken lå en seddel med et telefonnummer. Da jeg ringede nummeret op var der en telefon der ringede i arbejdsværelset, og da jeg kom derind stod der en papkasse. Papkassen indeholdt (som du måske har gættet) en Fossflake Comfort-U pude, som blev indviet samme aften, hvor vi sov hos mine forældre.

Effekt

Det var kærlighed ved første blik, puden aflastede min ryg og mit bækken, og jeg sov bedre da jeg fik den, end jeg havde gjort længe. Den var bestemt værd at sove med, selvom den fylder en del i sengen. Efter jeg fødte har Kemifar også sovet med den en enkelt gang, for at aflaste ondt i ryggen, hvilket den også klarer rigtig godt. Den har ydermere været udlånt til i skrivende stund tre veninder under deres graviditeter. Tre andre veninder har haft købt deres egne efter jeg har anbefalet den, og alle har kun haft rosende ord til overs.

Billede venligst udlånt af FossFlakes. https://fossflakes.com/dk/

Andre produkter

Fossflakes har en lang række produkter, herunder dyner, puder og specialpuder, og vi har nogle enkelte. Vi har en sommerdyne og Møffen har en juniordyne og pude, og disse kommer jeg til at skrive om i et kommende indlæg. Jeg ville elske at afprøve flere af specialpuderne, især har jeg øjnene rettet med deres KneeAnkle pude samt en vinterdyne til os selv. Det må blive når jeg får råd 🙂

Comfort-U puden kan købes her (affiliate link).

Categories
Graviditet og Fødsel

Den gode fødsel

Hvad er den gode fødsel? Da jeg var gravid var jeg ganske ræd for fødslen (jeg håndterer ikke smerte så godt), og bearbejdede den angst hos en psykolog. Det fungerede rigtig godt for mig, og jeg endte med om ikke at glæde mig til fødslen, så at være spændt på den, jeg havde tiltro til at min krop kunne finde ud af at føde, og hvis jeg lyttede til min krop skulle det nok lykkes. Jeg endte med veer i 46 timer og akut kejsersnit, fordi Møffen stod skævt i mit bækken og ikke kunne skubbe sig selv langt nok ned til at komme ud.
Jeg læser mange beskrivelser af kejsersnit, hvor kvinden der har fået kejsersnit oplever skuffelse over ikke at have født vaginalt, føler sig snydt for oplevelsen og i det hele taget føler at kejsersnittet var et nederlag.
Disse kvinders følelser er fuldstændigt valide, og skal tages meget seriøst. Her må sundhedsplejersker, jordmødre, sygeplejersker, familiemedlemmer og evt. psykologer på banen, for at støtte den nybagte mor.
Men jeg kan ikke lade være med at overveje om man kunne forebygge nederlagsfølelsen hos nogle af disse kvinder? Jeg blev spurgt under min graviditet (jeg husker ikke af hvem) hvad succeskriteriet var for min fødsel, og jeg svarede i ramme alvor “at han kommer ud”, hvilket jeg øjeblikkelig rettede til “at han kommer ud og er sund og rask – og at jeg selv ikke tager for meget skade”.
Succeskriteriet for min fødsel var virkelig at ungen skulle ud af mig og vi begge to overlevede. Det var min førsteprioritet, og den eneste der virkelig betød noget. Derudover håbede jeg på at det ikke ville tage for lang tid, i omegnen af tolv timer tænkte jeg ville være godt (hahahahahaha), at det ikke ville gøre for ondt (hahahahahaha) og at jeg ikke ville briste eller skulle klippes (det gik faktisk i opfyldelse, eftersom han ikke kom ud den vej).
Så da jeg morgenen efter kejsersnittet blev spurgt af en sygeplejerske (eller læge? det er lidt blurry) hvordan jeg havde det, når nu det var endt i akut kejsersnit, var svaret at jeg havde det fint og jeg nok gerne ville have planlagt kejsersnit med den næste (her blev der grinet lidt af at jeg allerede tænkte på den næste, men det gjorde jeg – dog først om nogle år!)

Jeg tror “ønskesedler” til fødsler kan være med til at skabe skuffelse når de ikke kan opfyldes, ønsker om hjemmefødsel, fødsel i vand, sansestuer, ingen smertelindring og ingen kejsersnit er fine nok, men når det bliver problematisk at de ting ikke kan opfyldes af den ene eller den anden grund, er det rigtig ærgerligt. En fødsel er en dybt traumatisk oplevelse, uanset hvor glat den forløber, og derfor finder jeg det problematisk når vi forherliger visse elementer. Hvorfor er en fødsel uden epidural mere værd, end en fødsel med epidural? Hvorfor skal kvinder kritiseres for at ønske at føde på et hospital, fremfor derhjemme? Hvorfor mødes kvinder der har fået kejsersnit med holdningen at de ikke har født “rigtigt”?

Hvorfor kan vi ikke acceptere at alle fødsler er forskellige, og at det ene valg eller omstændighed ikke er kategorisk bedre end det andet? Kejsersnit er det rigtige valg for nogle kvinder (akut eller planlagt, medicinsk betinget eller ej), nogle kvinder er tryggest derhjemme, andre på et hospital, og nogle kvinder har stor glæde at smertelindring. Jeg håber at vi snart holder op med at dømme andre for de valg og omstændigheder de har i forhold til deres fødsler. I bund og grund ønsker vi jo alle det samme, at vores børn kommer til verden sunde og raske, og at vi selv overlever også.

Jeg tror den gode fødsel er den hvor kvinden føler sig tryg. Jeg følte mig ikke utryg på et eneste tidspunkt under min fødsel, og det tror jeg betød alverden.

Categories
Graviditet og Fødsel

Hvornår fortæller man at man er gravid?

Billede fra Pixabay.com

Lad mig starte indlægget med at understrege at jeg ikke er gravid. Jeg sad bare og tænkte tilbage på min graviditet, og på hvordan og hvornår vi fortalte om graviditeten.

Den første samtale hos lægen sluttede med at hun anbefalede os ikke at fortælle det til for mange endnu, fordi der er så mange graviditeter der går til grunde så tidligt i forløbet, at det kan være meget hårdt hvis man skal fortælle alle at man alligevel ikke skulle have en baby.

Jeg var meget plaget af kvalme i min graviditet, fra en uge efter jeg testede positiv, og det besværliggjorde at holde graviditeten skjult. Min søster holdt kandidatfest en uges tid efter jeg testede positiv, og selvom kvalmen først slog igennem dagen efter, så var jeg bare SÅ træt den aften.

Vi fortalte det til vores forældre og min søster weekenden efter første lægebesøg. Min far blev lokket ud i huset (med grunden at han skulle hjælpe med at hænge ting op) og min mor fik et telefonopkald, idet hun var i Sierra Leone på arbejde. Jeg ville faktisk gerne have ventet nogle uger mere, og have fortalt min mor det ansigt til ansigt (jeg havde sådan en ide om at købe de der mormor og morfar krus, pakke dem ind og give dem til mine forældre eller at fortælle hende det i lufthavnen når hun kom hjem), men jeg var så dårlig at jeg havde brug for at kunne snakke med mine forældre om det. Kemifars forældre fik et frokostbesøg med nyhedsoverrækkelsen.

Arbejdet var en anden sag, her gættede en af mine gode kollegaer det fordi jeg var så dårlig (ikke som i “Du er gravid!”, men som i “Jeg synes lidt du skal tage en graviditetstest, for symptomerne lyder altså lidt sådan”, hvorefter jeg brød grædende sammen – hun var til gengæld en stor hjælp i forhold til at skjule det. Min teamleder fik det af vide et par dage efter, fordi jeg var så dårlig at jeg flere gange var nødt til at blive hjemme. Mit team var i forvejen “orlovsramt”, så der var rigtig mange kommentarer om hvem der mon blev gravid næste gang og at vi andre endelig ikke måtte blive gravide (fra de lidt ældre kollegaer, aldrig fra ledelsen) fordi det ville være en hård belastning for teamet. Det var ikke en sjov periode, her var min betroede kollega en stor hjælp til at gå ind og styre samtalen i andre retninger, eller foreslå sig selv som næste graviditetsmulighed. Jeg gik med seabands for at tage toppen af kvalmen (jeg er ikke sikker på hvor meget de virkede), og når folk lagde mærke til det sagde jeg at jeg havde fået en infektion på balancenerven som gjorde mig svimmel og gav mig kvalme.

Det er interessant hvor “udsat” man er for nysgerrighed i forhold til graviditet når man er kvinde “i den fødedygtige alder” og hvor mange (nok velmenende) bemærkninger man får med på vejen. Bemærkninger om hvornår man skal have børn, skal det ikke være snart, er man mon allerede gravid? En kollega fortalte mig at hun holdt op med at drikke alkohol når de besøgte hendes svigerforældre, for ikke at afsløre sig selv når hun en dag blev gravid. En af mine veninder kommenterede engang at det var upraktisk at jeg ikke drak alkohol, for hvordan skulle man så kunne gætte om jeg var gravid.
Jeg har også altid tænkt at kommentarerne omkring “om man ikke snart skal have en lille en” var enormt ufølsomme, tænk hvis man ikke kan blive gravid? Tænk hvis man har en række spontane aborter bag sig? Eller hvis man bare ikke vil have børn, og ikke gider skulle forsvare det synspunkt hele tiden?

Jeg tror min holdning til spørgsmålet “Hvornår fortæller man at man er gravid?” er når man selv har lyst. Jeg vil dog anbefale at man som par bliver enige på forhånd! Jeg mener så også at alle skal blande sig HELT uden om andre menneskers “graviditetstilstand”, undgå bemærkninger om hvorvidt folk ikke snart skal være gravide eller i den anden grøft at folk ikke må blive gravide. Hvis nogen siger nej til alkohol, så lad være med at spørge dem om de er gravide, bare tilbyd dem en sodavand eller danskvand i stedet.
Hvis en veninde klager over ømme bryster, træthed og kvalme, så synes jeg ikke det er et problem at foreslå hende at tage en graviditetstest – men lad være med at spørge ind til resultatet!

Categories
Graviditet og Fødsel

Hvad du ikke vidste om at være gravid

Godt nytår og velkommen til 2018!
Vi fejrede aftenen på matriklen, med en flok kemi-venner, herunder en gravid kemi-veninde og en anden kemi-venindes 2-årige.
Møffen klarede aftenen fint, men Missen syntes bestemt ikke fyrværkeriet var sjovt, og tilbragte det meste af aftenen under kravlegården.
Jeg kom tidligere i dag til at tænke tilbage til min graviditet (Møffen blev 7 måneder i går), og hvor meget jeg ikke kunne fordrage at være gravid. Jeg elskede opmærksomheden man får som gravid og jeg elskede idéen om at være gravid, men jeg havde det faktisk rigtig dårligt det meste af tiden. Jeg tænkte undervejs på at skrive en liste over de ting der i en eller anden udstrækning kom bag på mig mens jeg var gravid, og den kommer her:
– Større bryster
Jeg vidste godt at man får større bryster under graviditeten. Hvad jeg ikke vidste er hvor pisseirriterende større bryster er! De var ømme, jeg kunne ikke ligge ordentligt uden de var i vejen og jeg blev ved med at støde tind ind i dem, fordi jeg ikke var vant til dem. Hvis jeg kunne sende en besked tilbage til 16-årige mig, ville det ikke være “det skal nok gå” eller “ham der din småirriterende ven (Kemifar), ham skal du holde fast i”, men derimod “du ender aldrig på mere end en lille A-skål – og det er helt i orden!”.
Jeg vænnede mig dog til dem efterhånden.
– Kvalme
Morgenkvalme har vi alle sammen hørt om og også at det som regel går væk efter første trimester. Jeg havde heldagskvalme fra 1. oktober til midten af februar, og derefter bare lidt kvalme jævnligt… puha.
– Næseblod
Den øgede blodcirkulation i kroppen (og den øgede mængde blod) giver forhøjet risiko for næseblod. Og blødende tandkød.
– Presset blære.
Jeg vidste godt at man skal tisse ofte som gravid. Men det kom alligevel bag på mig HVOR ofte jeg skulle forbi toilettet. I det mindste var mine kollegaer godt underholdt af det.
– Parasit
Du vokser et levende væsen inde i din krop. Hvis du nogle gange synes det er en lille smule freaky, så er du ikke alene! For mig handlede det meget om at prøve at lade være med at tænke på det, og så forsøge at behandle det med humor. Nøj hvor fik jeg mange forargede blikke når jeg omtalte ham som min (tidsbegrænsede) parasit.
– Træthed
Sååå træt. Jeg har aldrig i mit liv været så træt. Og så kan man se frem til at der kommer en lille baby og ødelægger ens nattesøvn.
– Graviditet er ikke en sygdom
Det læser og hører man mange steder, og det er jo også rigtigt nok. Men jeg havde det nu som om jeg havde en snært af forkølelse under hele min graviditet (nogle gange mere end en snært!). Jeg følte mig simpelthen syg.
– Man kan få hæmorider EFTER fødslen!
Det syntes jeg altså var rigtig tarveligt, en uge efter!
– Laaangt ned til gulvet
og til dine sko. Gå efter noget uden snørebånd!
Listen bliver muligvis udvidet efterhånden som jeg kommer i tanke om mere, men den illustrerer meget godt at jeg ikke nød min graviditet synderligt. Jeg elsker Møffen over alt på jorden, men fuck hvor jeg ikke elskede at være gravid. Og det er helt normalt og helt okay!