Category: Familieliv

Categories
Familieliv Ting til Børn

Knitren – En danseforestilling for de små

Min søster er bidt af en gal teatergænger. Hun har oveni købet uddannet sig inden for faget, og jeg kender ingen der går så meget i teatret som hun gør.

I dag havde hun inviteret Møffen (og hans forældre) ind og se “Knitren“. Det er en danseforestilling for børn på 6 måneder til 2 år, og det var simpelthen så fint.

Det begyndte med at vi gik ind i lokalet, hvor scenen var veloplyst, og en mand med bare tæer blæste sæbebobler. Så begyndte musikken og manden og hans kvindelige kollega begyndte at bevæge sig dansende rundt med papirposer, mens de knitrede med dem. Børnene sad med store øjne og fik rakt poser de selv kunne knitre med, før der blev åbnet en kuffert med mere papir og flere poser, som børnene kunne gå hen og tage op af kufferten.

Alt i alt en meget fin, interaktiv børneforestilling. Alle forestillingerne er udsolgt, men jeg har ladet mig fortælle at den Københavnske teaterscene er fyldt med børneteater, og Møffens moster er allerede begyndt at undersøge hvad de skal ind og se næste gang!

Categories
Familieliv

Sorg og mærkedage

I søndags ville min mor være fyldt 65 år. Hun døde er par uger før sin 64 års fødselsdag, og dermed for lidt over et år siden. Vi markerede dagen med et besøg på kirkegården med kemifar, Møffen, min far og min søster. Bevæbnet med en flaske vand og en neglebørste gjorde jeg hendes sten ren, så bogstaverne igen fremstår sølvfarvede og lyse, og så satte vi lys og en lanterne op. Der var stadig blomster fra hendes dødsdag, hvor vi også var dernede, de holder overraskende godt i koldt vejr.

Efter vi gjorde stenen klar satte vi os på en bænk på kirkegården og åbnede en flaske økologisk hvidvin, noget der ville have glædet min mor. Vi åbnede også en pose bugles, noget min mor var meget glad for, og som Møffen er særdeles glad for også. Så sad vi lidt der og snakkede om min mor, før vi gik hjem til os og tændte op i grillen. Helt i min mors ånd.

Categories
Familieliv

Barsel og Sorg – Gæsteblogging hos Tina Westergaard

I dag gæsteblogger jeg hos Fuldtidsmor. Jeg skriver om forløbet med min mors sygdom, den dårlige samvittighed og en lille baby på armen.

Hvis du har lyst kan du læse min beretning her.

Categories
Familieliv

Min familiering

dav

Jeg har en “ongoing love-affair” med Karin Castens, guldsmeden bag Castens. Jeg er simpelthen fuldstændig pjattet med hendes smykker, og ejer i skrivende stund 3 smukke ting fra hendes hænder. Min vielsesring, mit diadem (som Kemifar impulskøbte til mig, til at bære til vores bryllup) og så min familiering, som det skal handle om i dag.

Min familiering

Ønsket om en familiering

Da Møffen blev født havde jeg sagt til Kemifar at jeg gerne ville have en familiering. En ring med en sten der symboliserede hver af os, som jeg kunne bære hver eneste dag. Den skulle også have plads til en eventuel lillebror eller søster. Sådan en ville Kemifar gerne give mig i barselsgave, så da Møffen var nogle uger gammel, tog vi en tur in i Holbergsgade. Her ligger Karin Castens guldsmedeværksted nemlig. Her fik jeg en god snak med Karin om hvordan ringen skulle se ud og hvilke sten der skulle i den. Mens vi snakkede lå Møffen på sin vikle på gulvet og sov.

Stenene i min ring

At stå der og vælge sten var jo som at stå i en (dyr) slikbutik, med alle de skønne farver! Jeg endte med en stor grøn turmalin der symboliserer mig selv, i centrum af ringen (man er vel lidt egocentreret). Så valgte jeg en mindre gul safir der symboliserer Kemifar (hans yndlingsfarve er gul). Til slut blev det en endnu mindre blå topas der symboliserer Møffen. Den fantastiske blå farve på denne sten hedder Swiss Blue. Den opmærksomme læser vil muligvis bemærke sølvkuglen under den blå sten, her kan der indfattes endnu en sten hvis det skulle blive aktuelt en dag.

Personlige smykker

Jeg vil til hver en tid anbefale Castens hvis man ønsker at få lavet en personlig ring. Karin er så dygtig til sit håndværk, og til at finde ud af hvilken ring man gerne vil have. Også hvis man ikke ved det selv når man kommer ind. Jeg har for nylig været inde og afgive en bestilling på endnu en ring derinde, og går nu og venter i spænding på at den skal blive færdig!

Categories
Familieliv Syværelset

Ham der, min mand!

Jeg har nævnt ham før, ham min mand.
I efteråret forelskede jeg mig i en coverstitch symaskine, en Janome 2000 cpx CoverPro. En coverstitch laver sømmen man kender fra t-shirts, og bruges til oplægning, og jeg var helt syg efter at eje en, og besluttede at se om den kom på udsalg til black friday. Det gjorde den faktisk, og med den smule rabat der var på den, de lidt billige priser i England og pundets kurs, sneg den sig ned på lige under 4000 kr. Jeg overvejede og jeg snakkede og snakkede og snakkede om den. Kemifar syntes jeg skulle købe den, som belønning for at have klaret det her hårde, hårde år, men jeg havde ikke råd. Hvis der skulle gives julegaver overhovedet, var det ikke muligt, og jeg tog den voksne beslutning ikke at bestille den (og vente og se om der måske kom bonus til foråret, og så se på det til den tid).
Fast forward til 15. december, Kemifars og min årsdag, 13 år i år. Vi giver traditionelt gaver til årsdagen, og jeg havde købt en bog til Kemifar han havde ønsket sig, en lidt personlig en, og jeg var egentlig godt tilfreds med mit valg. Jeg har været sløj den sidste uges tid (møgforkølelse), så da han stod op morges for at lave morgenmad lod han mig sove videre. Da jeg stod op da Møffen vågnede, og vi gik ind i stuen med gaven til Kemifar, stod der en kæmpe pakke på spisebordet. Sådan en der lige akkurat er på størrelse med en coverstitch. Meeen, det kan der være mange ting der er (jeg har f.eks. ønsket mig en ny hovedpude, den kunne sagtens være på den størrelse).
Kemifar åbnede sin gave først (som så lidt sølle ud ved siden af den gigantiske pakke) og blev glad for bogen, og så var det min tur. Jeg hev papiret af, og der stod den. Præcis den maskine jeg havde ønsket mig så brændende, og den var til mig.
Men jeg kunne ikke straks lege med den, da dagen var afsat til at pakke flyttekasser for min far, og da vi kom hjem ved 19-tiden her til aften skulle der lige ryddes op, Møffen skulle i bad og puttes, og så blev klokken hurtigt halv ni.
Og så spørger min dejlige mand om jeg ikke skal ned i syværelset og afprøve min maskine. Det skulle jeg naturligvis, og ved I hvad – den kører som en drøm!

Categories
Familieliv

Rengøring af Tripp Trapp stol

Hvis dit barns bordskik minder om Møffens, så ser jeres højstol nok rimelig ofte sådan her ud:
Mmm, øllebrød… Det her er fodpladen før rengøring. 
Jeg er ikke altid lige god til at få tørret den af med det samme (det sker faktisk meget sjældent), og så ender vi med indtørrede klumper af øllebrød som bare ikke er sjove at få af. Jeg har allerede fået skadet overfladebehandlingen af stolen med enten skuresvamp eller rengøringsmidler (jeg ved ikke hvilken af delene der gjorde overfladen mat, men mat blev den).

MEN!
Jeg har fundet et trick! Jeg ved ikke om alle andre allerede kender det, men hvis du ikke gør vil jeg gerne dele det med dig.
Jeg kalder det “våd klud tricket”. (Catchy navn, jeg ved det…)
Det går simpelthen ud på at pakke stolen ind i våde klude, som så får lov at sidde et par minutter, hvorefter indtørrede grødrester kan tørres af. Meget ihærdige madrester kan løsnes med en skuresvamp, men ellers så lad kluden sidde på lidt længere.
Jeg brugte 3 klude, som jeg genvædede et par gange, og flyttede rundt på stolen, og så tørrede jeg efter med et tørt viskestykke.

Rygpladen (og bøjlen, og bakkebordet) har jeg med stor succes haft i opvaskemaskinen, hvis det har været virkelig grelt. 
Jeg håber tricket her kan hjælpe andre med svinende børn!
Betrækket der ses på det nederste billede er hjemmesyet, hvis nogen er interesseret i et mønster, så giv lyd 🙂

Våde klude.

Fodpladen er pakket ind

Fodpladen efter våd-klud-behandling og aftørring.

Den rene stol

Rygplade og betræk.

Categories
Familieliv

Ham gad jeg godt være gift med

Jeg ligger i sengen og kan ikke sove. Det kunne jeg heller ikke i går. Jeg ved ikke om det er weekendens skubbede døgnrytme, eller hvad det er, men jeg er træt men vågen.
Jeg har skruet helt ned for lyset på min skærm og ligger helt stille, for ikke at vække Kemifar, som sover ved siden af mig.
Og det er faktisk Kemifar det skal handle om. Jeg så en overskrift på Politiken, “Ham gad jeg godt være gift med”. Min første tanke var “og det er jeg også”.
Jeg har giftet mig med mit livs kærlighed. Tanken om vores bryllup får mig til at smile, introen til vores sang giver mig sommerfugle i maven, og da jeg så ham holde Møffen på operationsstuen strømmede kærligheden igennem mig.
Han passer på mig når jeg selv glemmer at gøre det, han er en FANTASTISK far og jeg er så heldig at jeg har ham. Nu vil jeg slukke telefonen, og prøve om jeg kan putte mig ind til min mand, uden han vågner.
Godnat derude.
Categories
Familieliv

Når Mors Dag gør ondt

Min mailboks, Facebook og internettet generelt har de sidste par uger bombarderet mig med gode tilbud og konkurrencer i forbindelse med mors dag. Og selvom min egen mor absolut ikke gik op i mors dag, gør det alligevel ekstra ondt i dag at hun ikke er her.
Jeg ved der sidder kvinder for hvem dagen er endnu sværere, kvinder hvis børn ikke længere er her, og jeg priser mig lykkelig over at Møffen er sund og rask og lige nu sover en lur. Men jeg savner min egen mor umådeligt i skrivende stund. Jeg var på kirkegården i dag og gøre hendes sten ren efter sidste regnskyl (da den er så relativt nylagt, skyller regnen jord ind over stenen, som skulle fejes væk). Den blev pæn igen.
Glædelig mors dag derude, hvis dagen er en fest for jer er jeg glad på jeres vegne, hvis dagen er svær så føler jeg med jer.

Categories
Familieliv

Vuggestuestart

Møffen begyndte i vuggestue d. 3. april (På Kemifars 30 års fødselsdag!).
Det har foreløbig været en meget nem opstart, pædagogerne vurderer at han er HELT klar til at starte institution, han er glad og kravler rundt alle vegne (ligesom herhjemme) og sover og spiser uden bøvl (endnu i hvert fald!).

Institutionen virker rigtig god, selv når der virker travlt virker der ikke presset, men mere travlt på grund af aflevering og afhentning af børn. I morgen skal han have sin første “hele” dag, så det bliver spændende hvad han siger til det (så skal han sove to lure i stedet for en!).

Jeg kan mærke at både Møffen og jeg har gavn af at han kommer i institution, jeg har været drænet for overskud siden begyndelsen af marts da min mor døde, så jeg har haft stor glæde af et par børnefri timer om dagen til lige at mærke mig selv. Møffen smiler når jeg kommer for at hente ham, og kravler så grinende væk, rundt om hjørner og ind i andre rum. Jeg tror det er godt for ham at få nogle nye input, for jeg har sgu ikke været den store opfindsomme lege-mor de sidste uger.

Nu begynder jeg arbejde på mandag, så det bliver rigtig spændende!

Categories
Familieliv

Trøstedyret Bodil

I forbindelse med et besøg hos min mor på hospice, kom en af sygeplejerskerne hen til Møffen og mig med en stor plastikkasse med tøjdyr i. Vi fik af vide at børn måtte vælge et når de var på besøg på hospice. Møffen var væsentligt mere interesseret i at se på sygeplejersken end at forholde sig til kassen, så jeg valgte for ham. Jeg faldt for farverne på en orm, og efter lidt snak med min søster blev vi enige om at den skulle hedde Bodil, efter sygeplejersken der gav Møffen den.

Bodil er et trøstedyr, som bliver givet til børn der har familie på hospice. Jeg er utrolig rørt over at der sidder frivillige rundt omkring i landet og hækler fine trøstedyr til børn der står over for at skulle miste et familiemedlem (og også de der hækler sprutter til neonatalafdelingerne). Møffen er så lille at han ikke kommer til at forstå at han mister sin mormor, men jeg håber at Bodil vil kunne give ham en forbindelse til sin mormor når han bliver ældre. 

Hvis man kan lide at hækle tøjdyr, men ikke rigtig har nogen at hækle til (eller dem man hækler til er ved at drukne i hjemmehæklerier) vil jeg opfordre til at man donerer trøstedyr til formålet.