Categories
Ting til Børn

Vikle

Bær din baby

Bær din baby var faktisk navnet på hjemmesiden hvor jeg købte min første fastvikle. Siden findes ikke mere, men der er masser af andre vikle-forhandlere derude på nettet.

Min første vikle var en LittleFrog Hourglasses fastvikle, som vist ikke længere er til at skaffe fra ny. Den blev købt ud fra kriteriet at den var relativt billig, så hvis jeg nu endte med ikke at være til det der vikle-noget, så havde jeg ikke smidt for mange penge efter det.

Viklen var (og er) rimelig blød og forholdsvist glat, så den var nem at lære at bruge. Jeg viklede ikke voldsomt meget, fordi Møffen generelt var glad for at ligge selv, men jeg kunne godt lide at vikle med ham for det var hyggeligt. Det talte også til min afrikanske opvækst at bære på min baby.

Vikle nummer to

På et tidspunkt glemte jeg lidt min vikle, og da jeg kom i tanke om den igen var Møffen blevet 7 måneder og rimelig tung. Jeg syntes at viklen gled når jeg bandt den, og forsøgte at lave lidt research. Jeg kom frem til at min første vikle var ret tynd, og selvom den sagtens kunne holde til vægten, så kunne den godt glide lidt. Derfor besluttede jeg mig for at prøve en anden vikle, jeg gik efter den højeste “kraftighed” til de billigste penge jeg kunne finde (nærig som jeg er), og da Bær din baby var lukket, købte jeg den fra Liams.dk. Jeg endte med en Little Frog Jacquard wrap – Spring Charm, og da den kom kunne jeg mærke at den var meget kraftigere end den første. Den var helt klart mere behagelig at bære ham rundt i, nu hvor han var blevet tungere, men den var også sværere at binde fordi den var mere fast og mindre blød. Langsomt holdt jeg op med at vikle så ofte, for han gad ikke rigtig sidde der mere. Jeg lærte at binde ham på ryggen af en veninde, og selvom jeg synes det var fedt, var han mindre begejstret – han ville ned og lege!

Men fra tid til anden viklede vi alligevel, f.eks. ved besøg hos min faster hvor han var dødtræt, men ikke ville sove. Der lykkedes det mig at lulle ham i søvn i viklen og så lægge ham i hendes seng.

Vikle nummer tre

Da Møffen var lidt over et år var vi i sommerhus med mine svigerforældre. Det var under hedebølgen, og Møffen ville ikke sove. En aften smed jeg ham i viklen og så gik vi en tur, og selvom han ikke faldt i søvn var det rigtig hyggeligt. På samme sommerhustur dukkede der en vikle op i mit facebookfeed, som jeg forelskede mig hovedkulds i. Det var en Gold Obsidian Starmap fra Firespiral Slings, og den var vanvittig flot. Men også noget dyrere end hvad jeg havde givet for de andre vikler. Så jeg tænkte, og tænkte og tænkte, og endte med at tænke at jeg jo gerne vil have barn mere på et tidspunkt, så selv hvis jeg ikke fik viklet Møffen så meget, så kunne den forhåbentlig bruges fremover. Så jeg besluttede mig for at købe  den. Desværre havde jeg tænkt så længe at den ikke længere kunne fås i Europa, og jeg var nødt til at bestille den fra Canada og fik lov at betale told oveni. Av. Men jeg fik den, og den var (og er) vanvittig flot. Dertil kommer at den er enormt blød, og jeg kan binde Møffen i den uden problemer, selv nu hvor han er knap to. Og når jeg engang ikke længere skal vikle børn, så skal den sys om til en flot jakke!

Skal man vikle?

Altså, det er jo op til en selv, men jeg kunne godt lide det. Der er mange skoler indenfor vikling, og jeg har ikke rigtig brugt nogen af dem. Jeg har købt mine vikler uden at mærke på dem først (et stort fy-fy) ud fra pris og billeder. Jeg har fulgt den guide der kom med min første vikle til at lære at binde den, og fået råd af veninder til hvordan der skulle rettes til og bindes på ryggen. Vikler er geniale hvis du har et barn der vil bæres hele tiden, men hvis dit barn godt kan lide at ligge selv, så er det mindre nødvendigt.

Categories
Familieliv

Mors Dag

Når mor er gået bort

Sidste år skrev jeg et indlæg om min første mors dag efter min mor døde sidste år. Jeg fik en del søde kommentarer fra andre der også har mistet og i løbet af de sidste uger har jeg tænkt at det ikke gør så ondt i år. Men i går og i dag er det begyndt at fylde mere alligevel. For selvom jeg ikke synes jeg har set heeelt så mange Mors Dags reklamer som sidste år, så er de alligevel begyndt at poppe op i mit facebook feed.

Nye udfordringer

I år har jeg så en yderligere udfordring, min lillesøster der mistede sit ufødte barn i september. Mors dag fylder enormt meget for hende, for hun føler sig som en mor, selvom der ikke er et barn derhjemme. Frustrationerne over ikke at føle sig set og anerkendt som mor af omverdenen er til at tage og føle på, og de spreder sig. Men hvem skal man anerkende på Mors dag?

Holdninger om Mors Dag

Min egen mor var af “det er bare noget amerikansk pjat blomsterhandlerne har fundet på”-skolen, og gik på ingen måde op i mors dag. For mig er det først begyndt at fylde efter hun døde, og det er mere påmindelsen fra omverdenen om at jeg ikke ængere har en mor selv. Jeg kan se at der er generiske “glædelig mors dag til alle mine med-mødre” opslag på Facebook hvert år, men jeg har aldrig sendt en personlig hilsen til nogen i den anledning. Er det en ting?

Hvad skal man gøre?

For mig giver det mening at anerkende sin egen mor på mors dag, en slags “tak fordi du gennemgik en graviditet, en fødsel og var/er min mor”, hvis man synes det giver mening. Det kan selvfølgelig også gælde bedstemødre eller andre moderfigurer i ens liv, som man synes bør anerkendes. Men det føles for mig mærkeligt at sende en Mors dag-besked til en veninde, kusine eller for den sags skyld søster, for de er jo ikke min mor.

Sidste år gik jeg på kirkegården og gjorde min mors gravsten ren. I år er den temmelig ren, så jeg må se om jeg går derned søndag. Til gengæld gør jeg noget andet, jeg har bestilt en buket blomster til min svigermor, fordi jeg er taknemmelig over at have hende, når nu min egen mor ikke længere er her.

Categories
Graviditet og Fødsel Ting til voksne

Fossflakes Comfort-U graviditetspude

Alle billeder er taget af Fossflakes, som har været så venlige at lade mig låne dem til dette indlæg (https://fossflakes.com/dk/). Jeg er på ingen måde blevet økonomisk kompenseret for dette indlæg.

Kaffemaskinesnak

Faktisk begyndte det ved et tilfælde. Jeg var gravid med Møffen, og ca. 4 måneder henne. En kollega og jeg stod ved kaffemaskinen og snakkede, da en anden kollega kom over og hilste på. Hun betroede os at hun også var gravid, og at hun havde glædet sig til at tage sin graviditetspude frem. Jeg blev nysgerrig og spurgte hvad en graviditetspude var, og hun beskrev den som en stor, U-formet kropspude der aflaster bækken og ryg når man sover med den. På det tidspunkt var jeg allerede begyndt at sove med flere puder mellem knæene, så jeg blev straks interesseret.

Billede venligst udlånt af Fossflakes. https://fossflakes.com/dk/

Research og ønskelister

Jeg lavede lidt research, for at læse mere om denne “graviditetspude”, og fandt hurtigt frem til Fossflaskes Comfort-U puden, som desværre var lidt dyrere end jeg lige havde råd til bare at købe. Da det var november besluttede jeg mig for at skrive den på min ønskeseddel, da både min 30 års fødselsdag og julen jo var lige om lidt. Jeg snakkede rigtig meget om puden, og da jeg opdagede at coop.dk havde den på tilbud, sendte jeg fluks en mail til både min mor og Kemifar med linket.

Juleaften

Juleaften holdt vi hjemme hos mine forældre, og der lå en ganske lille pakke under juletræet til mig. Pakken var fra mine forældre, og inden i pakken lå en seddel med et telefonnummer. Da jeg ringede nummeret op var der en telefon der ringede i arbejdsværelset, og da jeg kom derind stod der en papkasse. Papkassen indeholdt (som du måske har gættet) en Fossflake Comfort-U pude, som blev indviet samme aften, hvor vi sov hos mine forældre.

Effekt

Det var kærlighed ved første blik, puden aflastede min ryg og mit bækken, og jeg sov bedre da jeg fik den, end jeg havde gjort længe. Den var bestemt værd at sove med, selvom den fylder en del i sengen. Efter jeg fødte har Kemifar også sovet med den en enkelt gang, for at aflaste ondt i ryggen, hvilket den også klarer rigtig godt. Den har ydermere været udlånt til i skrivende stund tre veninder under deres graviditeter. Tre andre veninder har haft købt deres egne efter jeg har anbefalet den, og alle har kun haft rosende ord til overs.

Billede venligst udlånt af FossFlakes. https://fossflakes.com/dk/

Andre produkter

Fossflakes har en lang række produkter, herunder dyner, puder og specialpuder, og vi har nogle enkelte. Vi har en sommerdyne og Møffen har en juniordyne og pude, og disse kommer jeg til at skrive om i et kommende indlæg. Jeg ville elske at afprøve flere af specialpuderne, især har jeg øjnene rettet med deres KneeAnkle pude samt en vinterdyne til os selv. Det må blive når jeg får råd 🙂

Comfort-U puden kan købes her (affiliate link).

Categories
Familieliv

Ro på!

Jeg sidder i mine svigerforældre have i skyggen fra en parasol og slapper af. Mit hovede er temmelig træt efter en nat hvor Møffen var vågen fra klokken 1 til 3:30, og det var jeg derfor også.

Jeg sidder og tænker på alt det jeg gerne vil. Sy mere. Bage mere. Passe bloggen. Få mere gang i min virksomhed (spiselige print til kager). Rydde op (og smide ud). Være sammen med Kemifar og være en god mor for Møffen.

Men lige nu er der ro på. Møffen sidder indenfor og hamrer i klaveret under opsyn af sin Farmor. Gudskelov for Farmor!

Categories
Ting til Børn

Kravlegård

Da jeg var gravid med Møffen, researchede jeg rigtig meget babyudstyr. Hvad skulle vi dog købe, hvad ville vi få brug for?

En af de ting jeg kendte til på forhånd var en kravlegård, så det læste jeg naturligvis om, og blev en smule overrasket da alt hvad jeg læste havde følgende konklusion: Hvis der hverken er større børn eller hund i hjemmet, har man ikke brug for en kravlegård. Bum!

Jeg er her i dag for at fortælle jer at det er løgn!

Jeg besluttede naturligvis på baggrund af min research at vi ikke behøvede en kravlegård, og så kunne vi jo spare de penge. Så kom Møffen, og da han var en 6 ugers penge og begyndte at ligge på sit aktivitetstæppe på gulvet, begyndte jeg at få rigtig ondt i ryggen. At skulle op og ned fra gulvet hele tiden gav mig simpelthen så ondt at jeg besluttede mig for at en kravlegård var et forsøg værd. Så kunne han komme op i en fornuftig højde, og jeg kunne side på en stol (ok, i sofaen) ved siden af og snakke, pludre og nusse.

Jeg bestilte en Babydan kravlegård og en madras fra coop.dk, og samlede den da den kom. Så blev aktivitetstæppe og legetøj flyttet op i kravlegården, og et par dage efter havde jeg ikke længere ondt i ryggen.

Jeg har ikke tænkt mig at påstå at en kravlegård er uundværlig, og nogle børn nægter at være i den, men for os var den perfekt. Hvis man har pladsen til det, og muligheden for at købe/låne/arve en, så vil jeg anbefale at man giver det et forsøg. Vores har været udlånt i et lille års tid, og er lige kommet hjem igen. Den kommer helt sikkert op, når vi engang skal have en baby mere!

Coop.dk har et udvalg af kravlegårde her (affiliate link).

Categories
Familieliv Ting til Børn

Knitren – En danseforestilling for de små

Min søster er bidt af en gal teatergænger. Hun har oveni købet uddannet sig inden for faget, og jeg kender ingen der går så meget i teatret som hun gør.

I dag havde hun inviteret Møffen (og hans forældre) ind og se “Knitren“. Det er en danseforestilling for børn på 6 måneder til 2 år, og det var simpelthen så fint.

Det begyndte med at vi gik ind i lokalet, hvor scenen var veloplyst, og en mand med bare tæer blæste sæbebobler. Så begyndte musikken og manden og hans kvindelige kollega begyndte at bevæge sig dansende rundt med papirposer, mens de knitrede med dem. Børnene sad med store øjne og fik rakt poser de selv kunne knitre med, før der blev åbnet en kuffert med mere papir og flere poser, som børnene kunne gå hen og tage op af kufferten.

Alt i alt en meget fin, interaktiv børneforestilling. Alle forestillingerne er udsolgt, men jeg har ladet mig fortælle at den Københavnske teaterscene er fyldt med børneteater, og Møffens moster er allerede begyndt at undersøge hvad de skal ind og se næste gang!

Categories
Familieliv

Sorg og mærkedage

I søndags ville min mor være fyldt 65 år. Hun døde er par uger før sin 64 års fødselsdag, og dermed for lidt over et år siden. Vi markerede dagen med et besøg på kirkegården med kemifar, Møffen, min far og min søster. Bevæbnet med en flaske vand og en neglebørste gjorde jeg hendes sten ren, så bogstaverne igen fremstår sølvfarvede og lyse, og så satte vi lys og en lanterne op. Der var stadig blomster fra hendes dødsdag, hvor vi også var dernede, de holder overraskende godt i koldt vejr.

Efter vi gjorde stenen klar satte vi os på en bænk på kirkegården og åbnede en flaske økologisk hvidvin, noget der ville have glædet min mor. Vi åbnede også en pose bugles, noget min mor var meget glad for, og som Møffen er særdeles glad for også. Så sad vi lidt der og snakkede om min mor, før vi gik hjem til os og tændte op i grillen. Helt i min mors ånd.

Categories
Familieliv

Barsel og Sorg – Gæsteblogging hos Tina Westergaard

I dag gæsteblogger jeg hos Fuldtidsmor. Jeg skriver om forløbet med min mors sygdom, den dårlige samvittighed og en lille baby på armen.

Hvis du har lyst kan du læse min beretning her.

Categories
Familieliv

Min familiering

Jeg har en “ongoing love-affair” med Karin Castens, guldsmeden bag Castens. Jeg er simpelthen fuldstændig pjattet med hendes smykker, og ejer i skrivende stund 3 smukke ting fra hendes hænder. Min vielsesring, mit diadem (som Kemifar impulskøbte til mig, til at bære til vores bryllup) og så min familiering, som det skal handle om i dag.

Min familiering

Ønsket om en familiering

Da Møffen blev født havde jeg sagt til Kemifar at jeg gerne ville have en familiering. En ring med en sten der symboliserede hver af os, som jeg kunne bære hver eneste dag. Den skulle også have plads til en eventuel lillebror eller søster. Sådan en ville Kemifar gerne give mig i barselsgave, så da Møffen var nogle uger gammel, tog vi en tur in i Holbergsgade. Her ligger Karin Castens guldsmedeværksted nemlig. Her fik jeg en god snak med Karin om hvordan ringen skulle se ud og hvilke sten der skulle i den. Mens vi snakkede lå Møffen på sin vikle på gulvet og sov.

Stenene i min ring

At stå der og vælge sten var jo som at stå i en (dyr) slikbutik, med alle de skønne farver! Jeg endte med en stor grøn turmalin der symboliserer mig selv, i centrum af ringen (man er vel lidt egocentreret). Så valgte jeg en mindre gul safir der symboliserer Kemifar (hans yndlingsfarve er gul). Til slut blev det en endnu mindre blå topas der symboliserer Møffen. Den fantastiske blå farve på denne sten hedder Swiss Blue. Den opmærksomme læser vil muligvis bemærke sølvkuglen under den blå sten, her kan der indfattes endnu en sten hvis det skulle blive aktuelt en dag.

Personlige smykker

Jeg vil til hver en tid anbefale Castens hvis man ønsker at få lavet en personlig ring. Karin er dygtig til sit håndværk, og til at finde ud af hvilken ring man gerne vil have. Også hvis man ikke ved det selv når man kommer ind. Jeg har for nylig været inde og afgive en bestilling på endnu en ring derinde, og går nu og venter i spænding på at den skal blive færdig!

Categories
Familieliv Syværelset

Ham der, min mand!

Jeg har nævnt ham før, ham min mand.
I efteråret forelskede jeg mig i en coverstitch symaskine, en Janome 2000 cpx CoverPro. En coverstitch laver sømmen man kender fra t-shirts, og bruges til oplægning, og jeg var helt syg efter at eje en, og besluttede at se om den kom på udsalg til black friday. Det gjorde den faktisk, og med den smule rabat der var på den, de lidt billige priser i England og pundets kurs, sneg den sig ned på lige under 4000 kr. Jeg overvejede og jeg snakkede og snakkede og snakkede om den. Kemifar syntes jeg skulle købe den, som belønning for at have klaret det her hårde, hårde år, men jeg havde ikke råd. Hvis der skulle gives julegaver overhovedet, var det ikke muligt, og jeg tog den voksne beslutning ikke at bestille den (og vente og se om der måske kom bonus til foråret, og så se på det til den tid).
Fast forward til 15. december, Kemifars og min årsdag, 13 år i år. Vi giver traditionelt gaver til årsdagen, og jeg havde købt en bog til Kemifar han havde ønsket sig, en lidt personlig en, og jeg var egentlig godt tilfreds med mit valg. Jeg har været sløj den sidste uges tid (møgforkølelse), så da han stod op morges for at lave morgenmad lod han mig sove videre. Da jeg stod op da Møffen vågnede, og vi gik ind i stuen med gaven til Kemifar, stod der en kæmpe pakke på spisebordet. Sådan en der lige akkurat er på størrelse med en coverstitch. Meeen, det kan der være mange ting der er (jeg har f.eks. ønsket mig en ny hovedpude, den kunne sagtens være på den størrelse).
Kemifar åbnede sin gave først (som så lidt sølle ud ved siden af den gigantiske pakke) og blev glad for bogen, og så var det min tur. Jeg hev papiret af, og der stod den. Præcis den maskine jeg havde ønsket mig så brændende, og den var til mig.
Men jeg kunne ikke straks lege med den, da dagen var afsat til at pakke flyttekasser for min far, og da vi kom hjem ved 19-tiden her til aften skulle der lige ryddes op, Møffen skulle i bad og puttes, og så blev klokken hurtigt halv ni.
Og så spørger min dejlige mand om jeg ikke skal ned i syværelset og afprøve min maskine. Det skulle jeg naturligvis, og ved I hvad – den kører som en drøm!