Møffen er 2 år og 3 måneder i skrivende stund, og hans ordforråd udvikler sig fra dag til dag. Han er rigtig god til dyr, og hvad dyr hedder, lige fra giraf, elefant og leopard til kænguru, næbdyr og aardwark (som dog bliver udtalt ardervark). Men det mest spændende lige nu er sætningskonstruktion, der til tider ender i deciderede guldkorn. Her kommer en samling af ting man kan høre i vores hjem for tiden:
- Mor, giv mig sutten (mens han rækker den til mig. Mig, dig, din og min er også svære at holde styr på)
- Hov fugl! Hvad laver du her? (Fuglen hoppede rundt ude på græsplænen)
- Åh nej dog (Det siger han hele tiden, om alt muligt)
- Åh, lidt tung (Når han forsøger at løfte lidt større ting, eller legetøj der sidder fast)
- Ikke fregat, færge! (Nogen fik sagt at fregatten Jylland var en færge, det brugte vi en uge på at diskutere)
Og så selvfølgelig denne samtale om et billede af et lokalbanetog:
Møffen: “Det’ en bus!”
Mor: “Nej skat, det er et tog”
“Nej, ikke tog, bus!”
“Det er altså et tog, se der er togskinner foran”
“Bus!”
“Nej skat, der er jo tog-skinner”
“… bus-skinner!”
“…” (Den slags logik er svær at argumentere imod)