Min Mor-ring

For noget tid siden skrev jeg om min familiering fra Castens. Jeg fortalte også at der var en ny ring på vej fra Karins hånd, som jeg glædede mig meget til.

Baggrunden for min nye ring er et arvestykke. Min mormor havde en alliancering i hvidguld, med 8 brillianter, som min mor arvede da min mormor døde. Min mor gik altid med ringen, indtil hun for nogle år siden fik så meget gigt i fingrene at hun var nødt til at få den klippet af. Vi snakkede om at få den lavet om til en gigt-ring, men det blev for dyrt. Da hun blev syg begyndte jeg at tænke over hvor ringen mon var henne og hvad der skulle ske med den, men fik aldrig talt med min mor om det. Da hun døde kunne vi ikke finde den. Den var simpelthen væk.

Omkring et halvt år efter min mor døde besluttede min far sig for at sætte deres hus til salg, og der gennemgik vi en større oprydning. I en lille plastiklomme i en reol der skulle smides ud, fandt min far min mors ring. Lettelsen var til at tage og føle på for os alle sammen, da vi havde frygtet at den var væk for altid.

Ringen lå hos os i nogle måneder, indtil min søster og jeg tog ind til Castens værksted i Holbergsgade. Vi havde besluttet at dele ringen, få den smeltet om og lavet to nye ringe, hvor metallet og stenene fra vores mors og mormors ring indgik.

Jeg ville gerne have en ring inspireret af Castens’ Lady of the Lake, hvor brillianterne omgav en Swiss Blue Topas. Jeg ville gerne have ringen i sølv, med de karakteristiske kugler i hvidguld fra min mors ring, så jeg kunne se hvilket metal der kom derfra.

Resultatet blev denne vidunderlige ring som jeg bærer på min pegefinger. Hver gang jeg ser den tænker jeg på min mor.