Festlige lejligheder er blevet sværere for mig, siden min mor døde. Jeg har nok altid haft en tendens til at trække mig lidt ind i mig selv til festlige lejligheder, jeg føler altid der er mig der står lidt på sidelinjen og kigger på, og ikke bliver inkluderet helt. I de situationer trækker jeg mig lidt væk, ikke fysisk, men inde i mit hoved. Og når der sker nu, savner jeg min mor. Jeg ved ikke helt hvorfor savnet rammer her, for jeg har aldrig oplevet min mor gøre det samme. Min mor var (eller virkede i hvert fald) meget mere udadvendt end jeg er. Men nu rammer savnet, som jeg sidder til post-bryllups-reception og kigger på min mobil, i tvivl om hvor jeg skal gå hen. Jeg har venner til brylluppet, men de kender alle folk som jeg ikke kender, og jeg vil ikke trænge mig på.
