• Familieliv
  • Ting til Børn
  • Graviditet og Fødsel
  • Syværelset
  • Ting til voksne

Search

Kemisk Mor

En kemikers bekendelser

Et usynligt handikap
Familieliv

Et usynligt handikap

12th June 2019

Hvis man bare lige ser mig, kan man ikke se det. Faktisk kan man kende mig i årevis uden at opdage det, måske et helt liv. Men jeg har et handikap. Det er godt nok (så vidt jeg ved) ikke direkte defineret som et handikap, men det føles som et sådant. Og dertil kommer at det er et pinligt et af slagsen.

Jeg har rigtig svært ved at sove alene. Som i rigtig svært. Som i “gøre alt for at undgå det” svært. Sove alene kan være at sove alene hjemme eller at sove på et hotelværelse. Jeg kan godt sove alene i et værelse, bare der er andre i huset. Andre hotelgæster tæller tilsyneladende ikke i mit hoved.

I hverdagen er det ikke et problem, jeg bor sammen med Kemifar (og Møffen selvfølgelig) og da der ikke er natarbejde eller forretningsrejser som en del af Kemifars job, så er det ikke et problem. Lige indtil det er det alligevel. Da vi var studerende og da Kemifar var PhD-studerende var der en del konferencer og sommerskoler som Kemifar skulle på, og det efterlod mig alene hjemme. Så jeg “flyttede hjem” i de perioder og boede hos mine forældre. Hvis mine forældre ikke var hjemme, så fandt jeg andre familiemedlemmer at bo hos. Jeg undgik selv konferencer og sommerskoler for at undgå at skulle sove alene når jeg var afsted.

Jeg har sovet alene hjemme én gang i hele mit liv. Det kunne simpelthen ikke logistisk gå op på andre måder, da jeg havde en vagt på arbejdet og det eneste familie jeg kunne være hos var langt væk. Jeg har sovet alene på et hotelværelse 5 nætter i alt. 4 af disse var i Kina. Fællestræk for disse nætter har været en enorm bekymring i tiden op til, utryghed og meget, meget lidt søvn.

Jeg kan ikke forklare hvorfor det gør mig så bange og jeg ved ikke hvad det kommer af. Jeg ved ikke om det er kontroltab, abandonment issues eller rester af de angstproblemer jeg fik som ung voksen. Jeg forsøger at bearbejde det, men det er utroligt svært.

Desværre er jeg i den situation at der er meget “sove ude” i forbindelse med mit arbejde. Et par gange om året er der seminarer, og mine arbejdsopgaver har ændret sig til at lægge op til meget rejseaktivitet. Det har jeg det ikke ret godt med, og har meldt det ud til min arbejdsplads, hvor det pt. er accepteret, men det føles stadig som et pres og et nederlag. For et sted i baghovedet sidder der en stemme og siger “så tag dig dog sammen.”. Det er bare lettere sagt end gjort.

Jeg håber du har lyst til at følge med her hos Kemimor 🙂
error
fb-share-icon
fb-share-icon

Tags:

  • tanker

Post navigation

Strandtur
Tidligt på kursus

Lidt om Kemimor

Marie
Marie

Velkommen til Kemimors blog :)
Jeg hedder Marie, jeg er kemiker, 31 år gammel, gift med Kemifar og sammen har vi en søn, Møffen (født Maj 2017) og en hankat, Missen (født Oktober 2016).
På bloggen her vil jeg dele tanker om moderskabet og erfaringer med babyudstyr. Jeg vil også dele lidt fra mit syværelse!

Jeg håber du vil læse med, og kan bruge nogle af mine tanker.

Lidt om reklamelinks

I nogle af mine indlæg vil du kunne se der står (reklamelink) eller (affiliate link), når jeg linker til forskellige produkter.

Affiliate links betyder at hvis du klikker på linket og køber varen, så får jeg en lille smule af overskuddet fra salget. Varen bliver ikke dyrere for dig.

Leave a comment Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

2 Comments

  • Christina says:
    13th June 2019 at 8:45 pm

    Sejt du deler ♥️

    Reply
    • kemimor says:
      14th June 2019 at 6:56 am

      Tak Christina 🙂 Det er et svært emne, og det er svært for mange at forstå hvorfor det ikke bare er at tage sig sammen

      Reply
Copyright © 2021
Cressida by LyraThemes.com
Follow by Email
Facebook
Facebook
fb-share-icon