Familieliv

Mors Dag

Når mor er gået bort

Sidste år skrev jeg et indlæg om min første mors dag efter min mor døde sidste år. Jeg fik en del søde kommentarer fra andre der også har mistet og i løbet af de sidste uger har jeg tænkt at det ikke gør så ondt i år. Men i går og i dag er det begyndt at fylde mere alligevel. For selvom jeg ikke synes jeg har set heeelt så mange Mors Dags reklamer som sidste år, så er de alligevel begyndt at poppe op i mit facebook feed.

Nye udfordringer

I år har jeg så en yderligere udfordring, min lillesøster der mistede sit ufødte barn i september. Mors dag fylder enormt meget for hende, for hun føler sig som en mor, selvom der ikke er et barn derhjemme. Frustrationerne over ikke at føle sig set og anerkendt som mor af omverdenen er til at tage og føle på, og de spreder sig. Men hvem skal man anerkende på Mors dag?

Holdninger om Mors Dag

Min egen mor var af “det er bare noget amerikansk pjat blomsterhandlerne har fundet på”-skolen, og gik på ingen måde op i mors dag. For mig er det først begyndt at fylde efter hun døde, og det er mere påmindelsen fra omverdenen om at jeg ikke ængere har en mor selv. Jeg kan se at der er generiske “glædelig mors dag til alle mine med-mødre” opslag på Facebook hvert år, men jeg har aldrig sendt en personlig hilsen til nogen i den anledning. Er det en ting?

Hvad skal man gøre?

For mig giver det mening at anerkende sin egen mor på mors dag, en slags “tak fordi du gennemgik en graviditet, en fødsel og var/er min mor”, hvis man synes det giver mening. Det kan selvfølgelig også gælde bedstemødre eller andre moderfigurer i ens liv, som man synes bør anerkendes. Men det føles for mig mærkeligt at sende en Mors dag-besked til en veninde, kusine eller for den sags skyld søster, for de er jo ikke min mor.

Sidste år gik jeg på kirkegården og gjorde min mors gravsten ren. I år er den temmelig ren, så jeg må se om jeg går derned søndag. Til gengæld gør jeg noget andet, jeg har bestilt en buket blomster til min svigermor, fordi jeg er taknemmelig over at have hende, når nu min egen mor ikke længere er her.

4 Comments

  • Anja

    Jeg kan føle med dig. Det er lige pludselig en mærkelig tom fornemmelse nu hvor mors dag nærmer sig. Mistede min mor her i januar, så dejligt at læse, at det kan blive lidt lettere med tiden. Jeg vil sætte en buket blomster på hendes grav på søndag.

    • kemimor

      Kære Anja, det gør mig så ondt 🙁 Det bliver bedre, det lover jeg, også selvom det ikke føles sådan nu ❤️
      For mig var det lidt over et år, før jeg synes der var en bedring jeg var sikker på jeg kunne mærke.
      Vær opmærksom på at det er meget almindeligt efter ca 6 måneder at få et “tilbagefald” og det pludselig er rigtig hårdt igen. For mig hjalp det meget at vide at det var en normal del af processen, og ikke fordi der var noget galt med mig.
      Jeg synes en buket blomster på graven lyder som en god ide!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *