• Familieliv
  • Ting til Børn
  • Graviditet og Fødsel
  • Syværelset
  • Ting til voksne

Search

Kemisk Mor

En kemikers bekendelser

Sammenklappelig kravlegård
Ting til Børn

Sammenklappelig kravlegård

27th January 2018

Jeg berørte min mors sygdom i sidste indlæg, i dag vil jeg tale lidt om de mere praktiske udfordringer ved at min mor er syg, når nu Møffen har den størrelse han har.
Møffen er 8 måneder på onsdag, og de tider hvor man kunne lægge ham på et tæppe og regne med at han blev liggende føles som et fjernt minde. Han maver sig rundt og piller ved ALTING, og eftersom mine forældres stue ikke ligefrem var børnesikret i forvejen og nu har en tilføjelse i form af enorme mængder plejeudstyr og medicin, tør jeg ikke lade ham kravle rundt på gulvet i nogen større udstrækning. Samtidig bliver han vildt utålmodig når han bare sidder hos os, og VIL ned og kravle.
Det er så her en sammenklappelig kravlegård kommer ind i billedet. Vi har købt en Summer Infant Pop ‘N Play Playpen, fra amazon. Den kan slås sammen til på størrelse med et lille telt og kommer med en transportpose. Foreløbig er vi vældig glade for den og bruger den også herhjemme, f.eks. i arbejdsværelset og syværelset (og på længere sigt sikkert også i køkkenet) hvor vores almindelige kravlegård ikke kan flyttes hen (med mindre vi skiller den ad). Vi lægger en juniordyne i bunden (bunden er et tyndt nylonlag), så den ikke er helt så hård at sidde i, og så sidder han ellers og siger dadada og leger med det legetøj vi lægger ned i den.

Den er genial at have med rundt til besøg hos folk der ikke har børnesikrede hjem, til sommer kan den tages ud på græsplænen og bruges herhjemme. Hvis man ikke har plads i sit hjem til en permanent kravlegård, er denne her en fin løsning der kan klappes sammen og stilles væk når barnet sover. Den er også rigtig fin til bedsteforældre der gerne vil kunne sætte barnebarnet fra sig og gå på toilettet hvis de er alene med dem.

Pixizoo har en sammenklappelig kravlegård her (affiliate link)

Jeg håber du har lyst til at følge med her hos Kemimor 🙂
error
fb-share-icon
fb-share-icon

Tags:

  • babyting
  • ,
  • på tur

Post navigation

Når det er hårdt
Trøstedyret Bodil

Lidt om Kemimor

Marie
Marie

Velkommen til Kemimors blog :)
Jeg hedder Marie, jeg er kemiker, 31 år gammel, gift med Kemifar og sammen har vi en søn, Møffen (født Maj 2017) og en hankat, Missen (født Oktober 2016).
På bloggen her vil jeg dele tanker om moderskabet og erfaringer med babyudstyr. Jeg vil også dele lidt fra mit syværelse!

Jeg håber du vil læse med, og kan bruge nogle af mine tanker.

Lidt om reklamelinks

I nogle af mine indlæg vil du kunne se der står (reklamelink) eller (affiliate link), når jeg linker til forskellige produkter.

Affiliate links betyder at hvis du klikker på linket og køber varen, så får jeg en lille smule af overskuddet fra salget. Varen bliver ikke dyrere for dig.

Leave a comment Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Copyright © 2021
Cressida by LyraThemes.com
Follow by Email
Facebook
Facebook
fb-share-icon