Categories
Ting til Børn

Sammenklappelig kravlegård

Jeg berørte min mors sygdom i sidste indlæg, i dag vil jeg tale lidt om de mere praktiske udfordringer ved at min mor er syg, når nu Møffen har den størrelse han har.
Møffen er 8 måneder på onsdag, og de tider hvor man kunne lægge ham på et tæppe og regne med at han blev liggende føles som et fjernt minde. Han maver sig rundt og piller ved ALTING, og eftersom mine forældres stue ikke ligefrem var børnesikret i forvejen og nu har en tilføjelse i form af enorme mængder plejeudstyr og medicin, tør jeg ikke lade ham kravle rundt på gulvet i nogen større udstrækning. Samtidig bliver han vildt utålmodig når han bare sidder hos os, og VIL ned og kravle.
Det er så her en sammenklappelig kravlegård kommer ind i billedet. Vi har købt en Summer Infant Pop ‘N Play Playpen, fra amazon. Den kan slås sammen til på størrelse med et lille telt og kommer med en transportpose. Foreløbig er vi vældig glade for den og bruger den også herhjemme, f.eks. i arbejdsværelset og syværelset (og på længere sigt sikkert også i køkkenet) hvor vores almindelige kravlegård ikke kan flyttes hen (med mindre vi skiller den ad). Vi lægger en juniordyne i bunden (bunden er et tyndt nylonlag), så den ikke er helt så hård at sidde i, og så sidder han ellers og siger dadada og leger med det legetøj vi lægger ned i den.

Den er genial at have med rundt til besøg hos folk der ikke har børnesikrede hjem, til sommer kan den tages ud på græsplænen og bruges herhjemme. Hvis man ikke har plads i sit hjem til en permanent kravlegård, er denne her en fin løsning der kan klappes sammen og stilles væk når barnet sover. Den er også rigtig fin til bedsteforældre der gerne vil kunne sætte barnebarnet fra sig og gå på toilettet hvis de er alene med dem.

Pixizoo har en sammenklappelig kravlegård her (affiliate link)

Categories
Familieliv

Når det er hårdt

Da Møffen var 4 dage gammel blev min mor indlagt på hospitalet. En uge efter var hun hjemme igen, med en kræftdiagnose, og efter ca 2 måneder med behandling og undersøgelser fik vi beskeden at der ikke var noget at gøre og det var et spørgsmål om tid.
Det føltes grænseløst urimeligt at den tid der skulle være den lykkeligste i vores liv, vores lille boble af baby-lykke skulle smadres på den måde og jeg fældede mange tårer over angsten for at miste min mor og af raseri mod et ukendt mål over at det skulle ramme lige når jeg selv var blevet mor. Jeg hulkede derhjemme, jeg hulkede på hospitalet da jeg blev undersøgt igen (til lægen og sygeplejersken der undersøgte mig), da jeg skulle opereres igen (til anæstesisygeplejersken der holdt mig i hånden under operationen), hos egen læge da Møffen skulle til 5 ugers undersøgelse, når ammesmerterne satte ind og hos min psykolog. Samtidig var jeg jublende lykkelig over min lille baby. At man kan være så lykkelig og så ulykkelig på samme tid undrer mig stadig, nu hvor hverdagen er sat ind.

Min mor er stadig meget, meget syg. Mit hjerte ryger op i halsen når telefonen ringer og det er min søster eller min fars navn på skærmen. Det er så utroligt svært at være ny mor når ens familie er så presset, når dem man havde regnet med skulle være der til at støtte en i forældreskabet ikke kan være der. Når man er nødt til at sige nej, fordi det er bedst for baby. Når man har permanent dårlig samvittighed over ikke at gøre mere. Når man ser sin familie strække sig til det yderste, og man selv må stå på sidelinjen fordi baby har brug for en. Når man mangler sin egen mor.

Indlægget her blev lidt rodet, men sådan ser min verden ud lige nu. For at citere min veninde “ens mor må ikke blive syg, når man selv lige er blevet mor”. Det burde være en lov.

?

Categories
Graviditet og Fødsel

Hvad du ikke vidste om at være gravid

Godt nytår og velkommen til 2018!
Vi fejrede aftenen på matriklen, med en flok kemi-venner, herunder en gravid kemi-veninde og en anden kemi-venindes 2-årige.
Møffen klarede aftenen fint, men Missen syntes bestemt ikke fyrværkeriet var sjovt, og tilbragte det meste af aftenen under kravlegården.
Jeg kom tidligere i dag til at tænke tilbage til min graviditet (Møffen blev 7 måneder i går), og hvor meget jeg ikke kunne fordrage at være gravid. Jeg elskede opmærksomheden man får som gravid og jeg elskede idéen om at være gravid, men jeg havde det faktisk rigtig dårligt det meste af tiden. Jeg tænkte undervejs på at skrive en liste over de ting der i en eller anden udstrækning kom bag på mig mens jeg var gravid, og den kommer her:
– Større bryster
Jeg vidste godt at man får større bryster under graviditeten. Hvad jeg ikke vidste er hvor pisseirriterende større bryster er! De var ømme, jeg kunne ikke ligge ordentligt uden de var i vejen og jeg blev ved med at støde tind ind i dem, fordi jeg ikke var vant til dem. Hvis jeg kunne sende en besked tilbage til 16-årige mig, ville det ikke være “det skal nok gå” eller “ham der din småirriterende ven (Kemifar), ham skal du holde fast i”, men derimod “du ender aldrig på mere end en lille A-skål – og det er helt i orden!”.
Jeg vænnede mig dog til dem efterhånden.
– Kvalme
Morgenkvalme har vi alle sammen hørt om og også at det som regel går væk efter første trimester. Jeg havde heldagskvalme fra 1. oktober til midten af februar, og derefter bare lidt kvalme jævnligt… puha.
– Næseblod
Den øgede blodcirkulation i kroppen (og den øgede mængde blod) giver forhøjet risiko for næseblod. Og blødende tandkød.
– Presset blære.
Jeg vidste godt at man skal tisse ofte som gravid. Men det kom alligevel bag på mig HVOR ofte jeg skulle forbi toilettet. I det mindste var mine kollegaer godt underholdt af det.
– Parasit
Du vokser et levende væsen inde i din krop. Hvis du nogle gange synes det er en lille smule freaky, så er du ikke alene! For mig handlede det meget om at prøve at lade være med at tænke på det, og så forsøge at behandle det med humor. Nøj hvor fik jeg mange forargede blikke når jeg omtalte ham som min (tidsbegrænsede) parasit.
– Træthed
Sååå træt. Jeg har aldrig i mit liv været så træt. Og så kan man se frem til at der kommer en lille baby og ødelægger ens nattesøvn.
– Graviditet er ikke en sygdom
Det læser og hører man mange steder, og det er jo også rigtigt nok. Men jeg havde det nu som om jeg havde en snært af forkølelse under hele min graviditet (nogle gange mere end en snært!). Jeg følte mig simpelthen syg.
– Man kan få hæmorider EFTER fødslen!
Det syntes jeg altså var rigtig tarveligt, en uge efter!
– Laaangt ned til gulvet
og til dine sko. Gå efter noget uden snørebånd!
Listen bliver muligvis udvidet efterhånden som jeg kommer i tanke om mere, men den illustrerer meget godt at jeg ikke nød min graviditet synderligt. Jeg elsker Møffen over alt på jorden, men fuck hvor jeg ikke elskede at være gravid. Og det er helt normalt og helt okay!